Vores samfund baserer sig i stigende grad på mikrochips. De er nødvendige for, at moderne teknologi kan fungere. På verdensplan produceres der billioner af mikrochips, og alligevel opstår der mangel. Mikrochips er højteknologiske elementer, som kræver helt unikke forhold at producere under. På DTU er der ekspertise og faciliteter til at udvikle chips og sensorer til fremtidens teknologier.